Recepter på fast medicin kan fornyes ved konsultation, via hjemmesiden, ved telefonisk henvendelse eller via “min medicin”.
Da der kan være ventetid på telefonen, anbefaler vi, at anmodning om receptfornyelse fortrinsvis sker via hjemmesiden eller “Min Medicin” eller når du alligevel er til konsultation i klinikken.

Går du til fast kontrol på sygehuset eller ved en speciallæge, skal du normalt have recepter på medicin vedrørende det forløb fornyet på det ambulatorium eller ved den speciallæge, hvor du følges.

Får du fast medicin, vil vi altid bede dig komme til mindst én årlig konsultation, så vi kan sikre os at du fortsat skal have medicinen, at doseringen er korrekt og at du ikke har udviklet bivirkninger.