Vi har fokus på udskrivning af smertestillende som f.eks. panodil, ipren, ibuprofen og lignende midler.
Som udgangspunkt skal der være en god begrundelse for at ovenstående medicin skal ordineres som fast medicin.
Vi tilstræber derfor at smertestillende medicin i denne kategori kun benyttes efter behov i kortere perioder. Dette kan betyde at vi er mere strikse med udskrivning af den type smertestillende medicin.
Særligt er vi opmærksomme på gruppen af medicin der hører under NSAID – f.eks. ipren, ibuprofen og bonyl. Den type medicin har hyppige bivirkninger, nogle potentielt alvorlige, og risikoen for dette er højere jo højere din alder er og/eller hvis du samtidig får anden medicin og/eller har kroniske sygdomme.
Vi udskriver derfor primært NSAID til kort behandling og til særlige lidelser hvor NSAID er at foretrække – f.eks. menstruationssmerter, led-og muskelsmerter som følge af skade/overbelastning, gigtsmerter samt smerter ved galde-og nyresten.
Hvis du får anden medicin eller/og din alder er over 65 år, kan det være at vi foreslår en anden type smertestillende behandling til dig.